Dansen om spærregrænsen

Dansen om spærregrænsen

1. juni 2019 0 Af kasperrisager

Det begynder at blive tæt på at der er valg til folketinget. Meningsmålingerne har ligget uhørt stabilt hvis man ser på tværs af blokkene, og derfor har vi ikke kunne lave så mange sensationshistorier om store skift.

Internt i blokkene sker der imidlertid ting, og noget der kan blive afgørende, er hvilke partier der klarer spærregrænsen.

Der er hele seks partier der i en eller anden forstand er i nærheden af spærregrænsen. Liberal Allicance og Alternativet ligger på den gode side af spærregrænsen, men i en ekstrem situation kunne de godt ende under. Omvendt ligger Klaus Riskjær Pedersen lang under spærregrænsen, men kunne i teorien godt komme over hvis noget er gået helt galt i meningsmålingerne.

Dem der rigtigt er interessante at snakke om er Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Stram Kurs.

Fanger meningmålinger små partier?

Når man kigger på historikken, er det faktisk slående hvor godt meningsmålinger passer for små partier. Over de tre valg hvor vi har data, har gennemsnittet af meningsmålinger ramt Kristendemokraterne inden for 0,1 til 0,2%. Nye partier som Ny Alliance i 2007 og Alternativet i 2015 blev ramt spot on.

ÅrPartiValgresultatGennemsnit af
meningsmålinger
Bredde af
meningsmålinger
2011K0,80,80,1
2015K0,81,00,2
2007K0,91,00,2
2007Ø2,22,10,4
2007I2,82,80,5
2015C3,43,90,6
2015F4,25,80,5
2015B4,65,30,6
2015Å4,84,70,5
2011C4,95,90,3
Resultat og meningsmålinger for små partier ved tidligere valg. Bredden af meningsmålingene er standardafvigelsen.

Selvfølgelig er der nogle enkelte smuttere, men hovedreglen er, at partier omkring spærregrænsen ikke bliver skudt skævt med mere end ca 0,2%. Lige nu ligger vores gennemsnit af meningsmålinger sådan, at K ligger godt under, og både P og D ligger godt over.

PartiGennemsnit af
meningsmålinger
Bredde af
meningsmålinger
E0,60,4
K1,20,5
P2,70,7
D2,91,1
Å3,40,6
I3,40,6
Seneste meningsmålinger for små partier. Bredden af meningsmålinger er standardafvigelsen.

En stor forskel til tidligere valg er helt klart bredden af meningsmålingerne. For Stram Kurs og Nye Borgerlige er der forskelle mellem meningsmålinger som vi ville forvente for 10%-partier, og ikke for partier omkring spærregrænsen.

Er usikkerheden så større ved dette valg?

Det umiddelbare svar må være ja. Problemet er bare, at der er for få data til at kunne konkludere en sammenhæng mellem bredde i meningsmålinger, og afstanden mellem gennemsnit og valgresultat.

Det giver dog god mening at der er en sådan sammenhæng. De forskellige institutter bruger forskellige metoder til at lave deres prognoser, og man kan levende tænke sig, at nogen af dem faktisk ‘har ret’ og de andre tager fejl. Dermed bliver usikkerheden i valgresultatet det samme som bredden af meningmålingerne. Det var den model vi kørte i 2015.

Omvendt er der også en værdi i at tage gennemsnit over metoder. Hvis en metode ligger med et andet resultat end de andre, er der en god chance for at den tager fejl.

Kompromiset i vores 2019-model er at bruge 70% af bredden af meningsmålinger (halvdelen af variansen, for at være præcis) og så lægge yderligere støjkilder på.

Hvad tror vi så om usikkerheden?

Den typiske forskel mellem meningsmålinger og valgresultat, forudsagt af vores model, er derfor omkring 0,3% for Kristendemokraterne og omkring 0,5% for Stram Kurs og Nye Borgerlige. Det betyder altså at vi må forvente at forskellen har denne størrelse. Det er også muligt at forskellene er dobbelt så store, men så skal vi være en smule overraskede.

Hvis du vil følge med i, hvad sandsynligheden er, for at de tre partier klarer spærregrænsen, har vi sat det på dashboard‘et.

34 Shares