Valget er ovre. Hvordan klarede vores prognoser sig?

Valget er ovre. Hvordan klarede vores prognoser sig?

10. juni 2019 4 Af kasperrisager

Først skal der lyde et stort tak til alle jer som fulgte os gennem valgkampen. Det har holdt os i gang at der var så mange af jer der kiggede forbi, likede og kommenterede.

Det næste er evalueringen. Hvor godt klarede vores model sig egentlig? Svaret er ret godt, men det kræver at vi lige kommer omkring, hvad en god (sandsynlighedsbaseret) prognose egentlig er.

Skal mandattallet passe med toppen af fordelingen?

Nej. De ser selvfølgelig smukt ud hvis alle parti-prognoserne kunne se ud som for Socialistisk Folkeparti.

Det faktiske antal mandater (den grå linje) var også det vi mente var det mest sandsynlige (den største blå bjælke). Men der var jo også ret stor sandsynlighed for, at tallet kunne have været noget andet end det mest sandsynlige. Tag for eksempel vores prognose for de konservative, hvor det var en af de mindre sandsynlige udfald der indtraf.

Det er også okay, for en gang imellem skal mindre sandsynlige ting jo ske. Det skrev vi om i en tidligere artikel.

Men kunne alt så ikke passe?

Med det argument kunne man selvfølgelig bare lave en prognose som var super bred (à la: Socialdemokratiet får mellem 10 og 90 mandater) og så skulle man nok ramme inden for skiven.

Det er bare heller ikke en god model, for den ville ikke have sagt noget interessant før valget. Man kunne også sige, at den havde ramt ‘usandsynligt’ rigtigt, fordi de faktiske mandattal alle sammen lå midt mellem de meget brede marginer.

En god model er kendetegnet ved, at den har den rigtige usikkerhed. Den skulle helst have en god blanding af, at nogle af de faktiske udfald var de mest sandsynlige, og nogle af de faktiske udfald var mindre sandsynlige. Men ikke fuldstændig usandsynlige.

For 13 partier, skal det derfor ske cirka én gang, at der sker noget der, for hvert parti isoleret, kun sker med 8% sandsynlighed.

Passede den så?

På enkeltpartier var der nogle udfald som var lige i den ekstreme ende, uden at det var helt galt. Modellen forventede kun at Enhedslisten fik et så dårligt, eller værre, valg med 4,3% sandsynlighed. Modsat forventede den kun at Venstre fik så godt et valg, eller bedre, med 5,1% sandsynlighed.

Når der er 13 partier man skal ramme, kunne det sagtens ske, selvom modellen passede. Hvis man forsøger matematisk at beskrive, hvor godt modellen har ramt et valgresultat, siger den i dette tilfælde, at den ville ramme dårligere i 43% af tilfældene.

Det har altså været et valg hvor meningsmålingerne har ramt en smule dårligere end forventet, men stadig inden for normalområdet. Der er heller ikke nogen enkeltpartier der blev ramt så dårligt, at det ødelagde hele modellen.

Vi kommer helt sikkert til at rette lidt til i kalibreringen af vores model frem mod næste folketingsvalg. Men baseret på den information vi havde før valget 2019, kunne vi ikke have lavet prognoserne meget bedre.

Vi håber I kunne bruge dem til noget.

37 Shares