Kan Kristendemokraterne snyde spærregrænsen? Og kan Venstre?

Kan Kristendemokraterne snyde spærregrænsen? Og kan Venstre?

13. maj 2019 0 Af kasperrisager

Kristendemokraterne ser ud til at få et lille comeback i disse dage, og det kan lige så stille lægge dem over i kurven af partier som er i nærheden af spærregrænsen, ovenfra eller nedenfra.

Det har også givet noget snak om, hvorvidt Kristendemokraterne kan satse på at få et kredsmandat i Vestjylland, og på den måde alligevel komme ind. Men hvad er det egentlig der skal til for at komme i folketinget? Og hvordan kan man snige sig uden om spærregrænsen?

Valgsystemet under overfladen

Sagen er den, at det danske valgsystem er ret kompliceret når man kommer ned i detaljerne. På overfladen er det noget med, at mandaterne fordeles proportionalt mellem de partier som får mere end 2% af stemmerne. Men neden under overfladen er der et kæmpe rod for at få det til at være retfærdigt, både mellem partier, og mellem landsdele.

For at gøre en lang historie kort, så vælger man først de 135 kredsmandater. De er fordelt på 10 storkredse, og de fordeles internt i de storkredse uden at skele til landsresultatet. For små partier er det normalt ret svært at få fat i kredsmandaterne. Hvis man stiller op som kandidat uden for partierne, er det sådan et kredsmandat man går efter.

StorkredsLandsdelKredsmandater
KøbenhavnHovedstaden16
Københavns omegn-11
Nordsjælland-10
Bornholm-2
SjællandSjælland-Syddanmark20
Fyn-12
Sydjylland-18
ØstjyllandMidtjylland-Nordjylland18
Vestjylland-13
Nordjylland-15

Bagefter kigger man så på landsresultatet, og beslutter sig for, hvordan man skal fordele de resterende 40 tillægsmandater. For at kunne få tillægsmandater skal man have klaret spærregrænsen på 2% af de gyldige stemmer på landsplan. Men der er faktisk også to andre kriterier.

  1. At partiet har fået et kredsmandat
  2. At partiet i to ud af de tre landsdele har fået lige så mange af de gyldige stemmer, som der i landsdelen pr. kredsmandat.

Hvis et parti opfylder ét af disse tre kriterier får det tillægsmandater indtil den samlede fordeling af mandater passer med landsresultatet. I de fleste tilfælde vil skelnen mellem kreds- og tillægsmandater derfor ikke gøre nogen forskel for mandatfordelingen.

Partiernes egen spærregrænse

Det Kristendemokraterne kan håbe på, er at de kan få et kredsmandat i Vestjylland, og dermed få adgang til tillægsmandater. Men hvad ville det kræve? Vi har prøvet at tage valgresultatet fra 2015, inklusive deres geografiske fordeling, og så skruet op og ned for hvert partis stemmetal (proportionalt med deres geografiske fordeling) for at se hvornår de rammer én af de tre kriterier.

Den procent hvert parti skulle have ved FV 2015 for at klare de to andre kriterier for at få tillægsmandater. Det almindelige kriterium, spærregrænsen, er indtegnet.

Der er desværre ikke så meget hjælp at hente for Kristendemokraterne. Hvis deres stemmer er fordelt som i 2015, skal de op at have 1,91% af stemmerne for at de ville få et kredsmandat i Vestjylland.

Imidlertid er der to andre ting man skal lægge mærke til. Alternativet har en ‘effektiv spærregrænse’ ved 1,97%. Her får de nemlig et kredsmandat i Københavns Storkreds.

Kriteriet om to ud af tre landsdele snakker man sjældent om, men grafen viser fint hvad der skal til for at man rammer det kriterium. Man må ikke være for koncentreret i en enkelt landsdel som Kristendemokraterne i Midtjylland-Nordjylland, Dansk Folkeparti i Sjælland-Syddanmark eller de Radikale i Hovedstaden. Man skal være som Venstre: Bredt fordelt, men uden for Hovedstaden hvor der er færre kredsmandater pr. vælger.

I forhold til Nye Borgerlige og Stram Kurs, må man antage at de følger en fordeling der svarer til Dansk Folkeparti. Og der er der ikke meget hjælp at hente

Konklusionen: Slap af

Og, nåh ja, hovedkonklusionen: Det kan stadig betale sig at fokusere på spærregrænsen. Hvis man snyder spærregrænsen, er man alligevel så tæt på at usikkerheder i meningsmålingerne gør det umuligt at sige om det går den ene eller den anden vej.

37 Shares